Info om æteriske olier

Æteriske olier anvendes i vid udstrækning i kosmetik, fødevarer, aromaterapi og farmaceutiske produkter pga. deres smag, duft og egenskaber.
Olierne findes i planteceller eller -kirtler, enten på oversiden af planten eller i plantevævet. Afhængigt af hvilken olie, der er tale om, udvindes den af blomster, blade, bær, harpiks, kogler, ved, rhizomer, frugter, skal eller andre plantedele. Citronolie udvindes eksempelvis af skal, basilikumolie af blade, granolie af nåle og ingefærolie af rhizomer. Typisk er det en bestemt plantedel i en given plante, der indeholder æterisk olie, men der er undtagelser som f.eks. pomeranstræet. Herfra udvindes 3 forskellige olier, Pomeransolie fra frugten, petitgrainolie fra ved/blade og Neroliolie fra blomsterne.
Det samlede indhold af æterisk olie i en plante ligger typisk på 1-2%, men kan også være meget lavere. I rose og jasmin er indholdet eksempelvis helt nede på 0,05%.

 

Kompleks sammensætning

Æteriske olier er flygtige olier, der ved kontakt med luft bliver luftformige, det vil sige de fordamper. Olierne er flygtige på grund af deres kemiske sammensætning, der er meget kompleks. Den kemiske sammensætning er bestemmende for oliens fysiske og kemiske egenskaber og ofte er der mere end 100 forskellige organiske indholdsstoffer i en enkelt olie. De mest almindelige grupper af stoffer i æteriske olier er beskrevet nedenfor.

 

Terpener
Terpener findes i stort set alle planter og bl.a. er terpenerne med til at give gulerødder deres karakteristiske smag og duft. Terpener er primært opbygget af enheden ”isopren”, der er et forgrenet kulbrinte-molekyle. Der findes mange forskellige opbygninger. De mindste kaldes monoterpener og de findes i store mængder i bl.a. citrusolier, som grapeolie og citronolie.
Terpenerne virker antiseptiske, stimulerende og antiinflammatoriske. Et eksempel er azulen (chamazulene), der findes i kamille blåolie eller farnesol, der bl.a. findes i cedertræolie og palmarosaolie.

 

Alkoholer
Linalool, der findes i de fleste æteriske olier er en alkohol ligesom citronellol, der udgør mere end en ¼ af geraniumolie. Alkoholer har gode antiseptiske egenskaber og en del har også gode inflammationshæmmende egenskaber, eksempelvis bisabolol, der findes i kamille.

 

Estere
Estere, der dannes ved reaktion mellem alkohol og syre, giver typisk duft til de æteriske olier og er med til at give olierne deres aromaterapeutiske effekt. Nogle estere har svampehæmmende effekt.

 

Aldehyder
Aldehyderne virker desinficerende og antiinflammatoriske. Derudover er de med til at give bl.a. lemongræsolie og citronelleolie deres karakterisketiske citrusduft og opfriskende virkning.

 

Ketoner
Ketoner er en blandet gruppe når det kommer til egenskaber. Nogle ketoner , som thujon (findes i thujaolie) er toksiske, hvorimod andre virker regenererende, cellefornyende og reducerer gammelt ar væv og derfor er meget anvendelige i hudpleje.

 

Fenoler
Fenolerne er formodentlig de plantestoffer der har størst antiseptisk effekt. Thymol og carvacrol, der bl.a. findes i timianolie, er eksempler på fenoler.

 

Laktoner og kumariner
Laktoner besidder især slimløsende egenskaber og har ikke stor betydning i kosmetisk henseende.
Nogle kumariner, som bergapten, er UV sensitive og olier med et højt indhold af denne form for kumariner er fotosensibiliserende. At en olieer fotosensibiliserende betyder, at den gør huden mere sensitiv for solens UV-stråler. Fotosensibiliserende olier, som limeolie, bergamotolie, citronolie, grapeolie og pomeransolie, bør ikke anvendes i forbindelse med solbadning.

 

Selvom de æteriske olier er 100% naturlige stoffer så er de på grund af deres komplekse kemiske sammensætning rent lovgivningsmæssigt klassificeret som farlige stoffer hvis de markedsføres til kosmetik og skal derfor følge lovgivningen på dette område. Det betyder bl.a., at de skal mærkes med faresymboler.

Copyright Urtegården